Vanvittig Verdenshistorie Podcast

modtager betalinger per episode

Alexander Janku og Peter Løhde laver podcast til dig og dine ører. Her udforsker vi de begivenheder i verdenshistorien, der overgår fantasien.

Tak for din støtte!

Ved at støtte os på 10er betaler du et fast, lavt beløb for hvert nummereret afsnit, vi udgiver. Det vil altså sige, at vores Pixi-afsnit er fuldstændig gratis for dig som 10er-støtte.

Det er selvfølgelig helt frivilligt, hvorvidt du vil støtte os økonomisk eller på anden vis.

Når du skriver dig op giver du os også tilladelse til at kontakte dig pr. mail med unikt indhold fra tid til anden. Men, hey, det har du vel ikke noget imod!?

Hvad går pengene til?

Ved at støtte på 10er er du kort sagt med til at holde podcasten gratis men samtidig rentabel for os at producere.

Det inkluderer:

  • Hosting: Vi bruger et mindre beløb på at hoste vores podcast, hjemmeside mv. Derudover bruger vi nogle penge på at dyrke vores communities på Facebook og Instagram. Dine penge går til dels til at dække dette.

  • Udstyr: Vi arbejder altid på at forbedre vores podcast, så den bliver endnu bedre end den allerede er. Derfor fornyer vi engang imellem vores udstyr. På den måde er dine penge med til at gøre podcasten sprød at lytte til.

  • Live-shows og Events: Indtil videre har vi afholdt live-optagelser i både Aarhus og København. Det er en kæmpe udgift for os, men 10er-pengene hjælper os med at holde billetpriserne nede i et rimeligt niveau. På sigt vil vi gerne dog lave endnu flere events.

  • Løn: Podcasten har flere gange krævet, at vi har måttet tilsidesætte vores dayjobs for at kunne producere, lave shows el. lign. Pengene går til dels også til at sikre, at vi også fremadrettet også kan trække disse timer ud af kalenderen med god samvittighed.

Tusind tak fordi du overvejer at støtte podcasten! -Alexander og Peter